Archive for tag: SEO

Ikke standard 404 handler i ASP.NET MVC 3

Jeg vil, i tilfælde med indhold som ikke eksisterer, gerne returnere en side med statuskoden 404 (af hensyn til SEO), men samtidig gerne have, at siden ikke er en standard 404-side. Dette sker som udgangspunkt ikke i ASP.NET MVC3, da MVC 3 kobler en standard handler på fejlsider. Dette er også helt fint, men i disse særlige tilfælde, hvor jeg gerne selv vil styre 404-siden, er det træls.

Efter lidt søgen rundt på nettet (primært StackOverflow), fandt jeg, i en kommentar til et indlæg, en henvisning til denne egenskab på Response-objektet:

Response.TrySkipIisCustomErrors = true;

Den sørger åbenbart for, at den standard handler som er opsat, ikke aktiveres, når jeg sætte Response.StatusCode = 404.

Dermed kan jeg med følgende kode i min Controller's Action, få vist en ikke standard 404-side (som, i mit tilfælde, ligger i et view med navnet "NotFound"):

public ActionResult View(int id)
{
   Response.Status = "404 - Not Found";
   Response.StatusCode = 404;
   return View("NotFound");
}

Jeg kunne måske endda pakke denne kode ind, så jeg kan kalde den fra forskellige controllers, som så kunne have deres egne specialiserede views til NotFound-håndtering...